Viljens tid, dragens tid
Dragens tid - den højeste viljes tid
Det er en tid for frisættelse og synliggørelse af dragens kraft i os.
Dragen er et meget direkte udtryk for livets højeste viljekraft - en ubændig ild, som søger fuld frisættelse af vor ånds væsen - vækkelse af den fulde livskraft i os - fuld kundalinirejsning på alle 7 planer.
Mange fordbinder slangen med kundalini-kraften.
Dragen kan ses som en afart af denne.
Det er viljekraften som brænder sig fuld adgang til eksistensen på alle planer, når vi tør stille os åbne og inviterende.
En iboende mulighed i enhver for at bryde igennem sig selv fra inderst til yderst. Fra rod til krone.
Kundalini-kraften der rejser sig fra roden og op i 7 gange 7 bølger. Op igennem alle vores chakraer og legemer for til sidst at være rejst permanent.
Permanent fuld adgang.
I vores rodchakra er imidlertid ikke kun vores dybeste hengivelse, overgivelse, tillid og lyst til enhed. Det er paradoksalt nok også her vores angst, sammentrækning og tilbagehold findes.
Tilladelsen af den kraft-gennemstrømning og enhed i os, tiltager således som oftes gradvist og angsten rummer altid potentiale for dybeste gennembrud ind i højeste realisering.
Som vi dybere erkender, der kun er ét lys og at det lys er indeholdt i os, ligesom vi er indeholdt i det - og som vores hengivelse, tillid og mod styrkes i vished om denne kærlige sandhed - kan den højeste vilje vækkes dybere i os.
Vi tillader, vi åbner, vi inviterer.
Formen og det formløse smelter mere sammen. Guds vilje og vores vilje bliver til sidst en. Som betyder, vi er i samklang med vores egen dybeste vilje - livets inderste vilje i os.
En magisk opvågningsrejse ind i højeste realisering af det, vi ER.
En bevægelse ind i tiltagende at blive fuldt frisatte, mangfoldige, unikke, legemliggjorte Gudsgnister, som bevæger os frit igennem vores egen drømme-eksistens.
I lyst, i leg og i frihed.
Drageilden er med andre ord en meget direkte, betingelsesløs og potent form for ild i os, der søger frisættelse på alle planer for at bringe livets egen ultimative eventyrs-mulighed:
Muligheden for opstandelse på alle 7 planer, Jiva Mukta, frisat inkarnation
Må dragens viljesild stå fuld synlig i verden og må den frisættes i flere og flere.
Må den dybeste vilje få fuldbyrdet lov igennem sig selv.
Om Shiva, Om
♡ Tara Devi - Solens Rum
With the wish of truth, forgiveness and liberated lifte for all beings on all levels

