Om kirtan-duoen Hjertekald
Hjertekald er en dansk kirtan-duo bestående af Tara Devi & Mads Løvehjerte. Hjertekalds sange til lyset har alle hjertets hengivelse som omdrejningspunkt og er en blanding af egne danske eller engelske tekster samt mere traditionelle hellige sanskrit-mantraer.
Hjertekalds single “Babaji, din vilje ske” blev udgivet 12. januar 2024.
I februar 2024 fulgte singlen “Om Mani Padme Hum / Om Namah Shivaya”.
Resten af albummet “Sange til lyset” fulgte i marts 2024.
Du kan finde musikken på samtlige streamingtjenester.
♡ Hjertekald
Hvad er kirtan?
Kirtan og det at chante/synge hellige mantraer sammen er en ældgammel åndelig praksis.
Man synger sig selv ind i en tilstand af enhed, åbning, rum, stilhed, kærlighed.
En sødmefuld indre kontakt og opfyldelse som ikke er skiftende efter omstændigheder, men tilgængelig hvor end vi er, fordi det er vores egen inderste essens.
Før alt og uberørt af alt.
Så når vi synger, åbner vi os for den tilstand og kan derfor erfare, at vi ER det lys, vi ER oceanet af kærlighed.
Som er kernen af realisering.
Derfor er det at chante en ret direkte vej ind i en tilstand af den enhed, vi ER.
Som er før alle traditioner, religioner og dogmer.
At dele den tilstand med hinanden, forstærker oplevelsen og er meget kraftfuldt.
Vi bruger således sang til at erfare, at vi er én bevidsthed, ét fællesskab, ét lys, som løfter og kalder hinanden til frihed
Om Namah Shivaya
Næste Kirtan ♡
Vi afholder ikke længere koncerter.
Vi har valgt at lade samarbejdet omkring musikken hvile og fokusere på andre projekter hver især.
Vi håber, kærligheden og hengivelsen vil strømme videre i hjerterne.

