Kristi fuldmåne (opstandelse)
Hvad stimulerer Kristi fuldmåne i april?
Kristi fuldmåne er en af de store fuldmåner på året - en stor overgang og åbenbarelse af livets iboende mulighed: Opstandelse.
I 2023 falder Kristi fuldmåne Skærtorsdag kl. 6:35 den 28. april.
Kristusilden er livet selv og det, vi alle er.
En levende kraft, som vi er og som vi samtidigt også bevidst kan lade os “korsfæste” i, opløses i, hengive os til, smelte sammen med, overgive os til, forgå i.
Ikke for at dø - men for at genopstå. For at opnå liv i større fylde.
Den dybeste overgivelse kender mange af os fra Kristus Yeshua gennem ordene “Ej min vilje ske, din vilje ske”.
Med andre ord: “Ej mit egos vilje ske, men lysets højeste vilje ske - hvad den så end er”.
En ubændig respektindgydende tillid til kraften.
En tillid til at lyset altid tager vare på sig selv.
En tillid, som giver plads til at den dybere kraft kan få lov gennem sig selv.
Kristusilden ønsker på samme måde at trænge ind i ethvert menneske og blive bevidst ind det inderste af sig selv, af os.
Ilden ønsker at rejse sig fra vores rod og opstå igennem vores krone i opstandelse.
Det er den magiske mulighed, Kristi fuldmåne peger på: Muligheden for frisat inkarnation. Den højeste form for frihed, som alle væsner kan opnå, hvis det ønskes og vælges.
Det er eksistensen eget ønske for alle dele af sig selv: At blive et frit udtryk for liv på alle planer, med fuld adgang til liv på alle planer.
Må Kristusilden gennemstrømme og frigøre alle levende væsner.
Må alle kaldende hjerter opnå lysets højeste frihed i dem selv.
Om Namah Shivaya
♡ Tara Devi - Solens Rum

