Har du tænkt over, hvorfor Ram, Shiva og Krishnas hud er blå ?
Når vi ser Ram, Shiva, Krishna skildret, er deres hud blå - men hvorfor?
Det er ikke tilfældigt, men et symbol på, at deres legeme er gennemtrængt af- og dermed ét med det inderste lys. At det inderste lys er fuldt inkarneret gennem alle 7 lag af sig selv. Fra inderste ild-gnist til det yderste grove lag i stoffet: kroppen.
Realisering på et ekstremt dybt plan.
I virkeligheden er det jo også det, alt liv stræber mod: at opdage, vi er er ét med lyset og samtidigt også en lille gnist i et ildhav. Et unikt udtryk for Det Ene Lys som lever i alt og alle. Og længslen efter at føde lyset - gennemtrænges af Kraften fra inderst til yders. Som betyder fuld adgang til os selv. Uhindret adgang til eksistensen.
Vores atomer har 7 lag. Vores legeme har 7 lag. Hvert lag har også 7 under-lag.
Som vi åbner vores bevidsthed for den inderste kærlighedskraft, erstattes lavere atomer med de højere.
Det vil sige, at legemet forfines og får højere og højere vibration.
Til sidst opnås det, man så smukt kalder for et Regnbue-legeme, et Kriya Shakti-legeme, et Opstandelses-legeme.
Et legeme af ren lys.
Som er det, der giver legemet et blåligt skær, når vi ser Shiva, Krishna og Ram skildret.
I nat havde jeg en smuk drøm med Ram.
Vi var ude og ro på en galen i det åbne brusende hav. Drømmen gjorde indtryk på flere måder. Husker, at forsvinde helt ind i den her levende blå magiske farve på Rams hud - som for mig vækkede følelsen af renhed, sandhed genkendelse.
Disse og mange andre hellige væsner, store Mestre, har gennem årtusinder utrætteligt vist os vejen til vores eget hjerte, vores iboende mulighed og dybeste hjem.
Igen og igen har de ofret deres liv for vores opvågning og frihed.
Mit hjerte varmer sig ved tanken om netop det - og mindes atter Rams fortryllende blå hud fra drømmen.
JAI SRI RAM
♡ Tara Devi - Solens Rum

